Om at følge sit hjerte og kunsten at gå videre
“Remember that wherever your heart is, there you will find your treasure.”
— Paulo Coelho, The Alchemist (1988), engelsk oversættelse
Hvad vil det egentlig sige at følge sit hjerte?
Vi taler ofte om hjertet, som om det kender en vej, vi endnu ikke selv har fået øje på. Som om der findes en indre stemme, der kan fortælle os, hvad der er rigtigt, hvis blot vi tør lytte.
Men hvad sker der, når vi følger vores hjerte, og livet alligevel ikke bliver, som vi havde forestillet os?
Måske er det netop her, hjertets egentlige betydning viser sig. Ikke som en garanti for lykke, men som en evne til fortsat at være åben over for livet. Til at glæde sig over det, der findes, selvom noget andet er gået tabt.
For måske handler det at følge sit hjerte ikke kun om at forfølge sine drømme. Måske handler det også om at opdage, at livet stadig rummer noget at elske, når drømmene forandrer sig.
At turde være levende
Der er noget særligt ved mennesker, som tør gå livet i møde. Som bliver ved med at være nysgerrige, opsøge nye erfaringer og lade sig overraske.
Ikke fordi de nødvendigvis er frygtløse, men fordi de tør deltage i livet, selvom de ikke ved, hvad der venter.
Man kan ikke altid sidde derhjemme og vente på, at livet bliver, som man havde forestillet sig. Nogle gange må man selv bevæge sig ud i verden.
Med hjertet åbent. Ikke pivåbent, selvfølgelig. Der er forskel på at være modtagelig og at være grænseløs.
At følge sit hjerte kan også være at sige nej. At forlade noget, der ikke længere føles rigtigt, eller vælge en anden vej, selvom den er usikker.
Men hvad ved vi egentlig om menneskers oplevelse af at følge deres hjerte?
Når hjertet bliver en del af vores livsfortælling
I det kvalitative studie Heart-Followers, Hero, Maiden undersøger Panattoni, Nielsen og Thomsen (2021), hvordan et dansk par fortæller historier om deres egne og hinandens liv.
Forskerne analyserer fire livsfortællinger og viser, hvordan mennesker trækker på kulturelle fortællinger om blandt andet kærlighed, køn og personlig udvikling, når de skaber mening i deres erfaringer.
Forestillingen om at følge sit hjerte kan således også forstås som en fortælling, vi bruger til at give vores valg betydning.
I et andet kvalitativt studie undersøgte Pop og van Nieuwerburgh (2019) otte menneskers oplevelser af at træffe gode karrierevalg.
Her viste det sig, at beslutningerne ikke blot handlede om rationelle overvejelser. Følelser, intuition, tvivl og oplevelsen af overensstemmelse mellem hjerte og fornuft spillede også en rolle.
Og i The Path with the Heart undersøger Svejenova (2005), hvordan en autentisk karriere kan udvikles gennem valg, handlinger og identitetsarbejde.
Studierne undersøger forskellige og afgrænsede erfaringer, men tilsammen åbner de for en interessant tanke:
Måske følger vi ikke altid vores hjerte, fordi vi allerede ved, hvem vi er. Måske opdager vi også nye sider af os selv, når vi tør handle.
At blive nysgerrig på sit eget liv
Inden for narrativ psykologi beskriver McAdams og McLean (2013), hvordan vi skaber identitet gennem de fortællinger, vi danner om vores liv.
Men vores fortællinger er ikke uforanderlige.
Et brud, et tab eller en uventet livsændring kan få os til at genoverveje, hvem vi er, og hvad vi ønsker os.
Den franske forfatter Annie Ernaux beskriver i Mémoire de fille (2016), hvordan hun begyndte at betragte sig selv som et litterært væsen, hvis erfaringer en dag kunne skrives ned.
Det er en fascinerende tanke: At betragte sit eget liv med samme nysgerrighed, som man ville rette mod en roman.
At interessere sig for det, man oplever, de mennesker, man møder, og de sider af sig selv, man endnu ikke kender.
Hos Paulo Coelho bliver længslen i Alkymisten udgangspunktet for en rejse, hvor hovedpersonen forandres undervejs.
Måske er skatten ikke nødvendigvis det, vi håbede at finde. Måske er den også alt det, vi opdager undervejs.
Og hos den persiske sufidigter Rumi finder vi en poetisk tradition, hvor hjertet forbindes med kærlighed og åbenhed over for noget større end os selv.
Måske handler det at følge sit hjerte netop om at bevare denne nysgerrighed. Ikke kun på os selv, men på verden.
At være i live – og mærke det
Den tyske sociolog Hartmut Rosa beskriver med sit begreb om resonans, hvordan vi kan opleve et levende forhold til verden.
Resonans opstår, når noget berører os, og vi selv svarer igen. Det kan ske i mødet med et andet menneske, i naturen, gennem musik eller i en samtale.
Men vi kan ikke kontrollere, hvornår det sker.
Vi må være åbne for at lade os overraske.
Det betyder ikke, at vi konstant skal være aktive. Stilhed, ensomhed og eftertænksomhed kan også være fulde af liv.
Men måske må vi indimellem turde tage en chance. Gå et nyt sted hen. Møde et nyt menneske. Gøre noget, vi ikke plejer.
Ikke fordi vi ved, hvad vi får ud af det.
Men fordi vi gerne vil være en del af livet.
Min lidenskab: at gå videre
I Inger Christensens digtsamling det (1969) finder vi ordene:
Min lidenskab: at gå videre.
Der er noget vidunderligt livsbekræftende ved den formulering.
At gå videre behøver ikke betyde, at vi skal glemme det, der var. At vi ikke længere må sørge, savne eller være skuffede.
Men måske betyder det, at vi ikke behøver lade det, der ikke lykkedes, definere alt det, der endnu kan lykkes.
At vi stadig kan tage imod livets goder.
Venskaberne. Kunsten. Naturen. Kærligheden. De uventede møder. De små øjeblikke, hvor vi pludselig mærker en glæde, vi ikke havde planlagt.
At forelske sig i sit eget liv er måske ikke at få det liv, man drømte om.
Måske er det at blive ved med at opdage alt det, der er værd at elske i det liv, man har.
Og måske begynder det ganske enkelt med at åbne døren og gå ud i verden.
Med hjertet åbent.
Og med en lidenskab for at gå videre.
Narrative samtaler for kvinder
Livets overgange kan give anledning til at genoverveje, hvem vi er, hvad vi længes efter, og hvilken retning vi ønsker at bevæge os i.
Som psykolog tilbyder jeg narrative samtaler for kvinder, der ønsker at undersøge deres egne fortællinger, værdier og muligheder.
Samtalerne kan blandt andet handle om identitet, relationer, selvkritik, livsovergange og ønsket om at skabe et mere meningsfuldt og levende forhold til sit eget liv.
Læs mere på emilieassentoft.com.
Litteratur og forskning
Kvalitative studier
Panattoni, K. W., Nielsen, K. & Thomsen, D. K. (2021). Heart-Followers, Hero, Maiden: Life Story Positioning Within a Romantic Couple. Qualitative Psychology, 8(1), 30–50. https://doi.org/10.1037/qup0000147
Pop, G. V. & van Nieuwerburgh, C. (2019). Listening to your heart or head? An interpretative phenomenological analysis of how people experienced making good career decisions. International Coaching Psychology Review, 14(2), 84–96.
Svejenova, S. (2005). The Path with the Heart: Creating the Authentic Career. Journal of Management Studies, 42(5), 947–974. https://doi.org/10.1111/j.1467-6486.2005.00528.x
Psykologi, sociologi og litteratur
McAdams, D. P. & McLean, K. C. (2013). Narrative Identity. Current Directions in Psychological Science, 22(3), 233–238.
Rosa, H. (2019). Resonance: A Sociology of Our Relationship to the World. Polity.
Ernaux, A. (2016). Mémoire de fille. Gallimard.
Christensen, I. (1969). det. Gyldendal.
Coelho, P. (1988). O Alquimista.
Rumi (1200-tallet). Digtning om kærlighed og hjertet.
