Måske har vi ikke så travlt, som vi tror. Om at leve i nuet uden at opgive sine drømme, finde mening i hverdagens små øjeblikke og dyrke det, vi længes efter, med tålmodighed. Med inspiration fra litteratur, psykologisk forskning og narrativ terapi.

Hvad vil det sige at finde sin egen stemme – og lære at stole på den? Med udgangspunkt i Michael White og narrativ terapi skriver jeg om selvværd, selvaccept og de relationer, der hjælper os med at blive mere os selv.

Hvad får os til at føle os forbundet med andre mennesker? Og hvilken betydning har den forbindelse for oplevelsen af mening i vores liv? Om nærhed, ensomhed og det, der opstår mellem os, når vi tør vise noget af os selv – og bliver mødt.

Hvad sker der, når de forestillinger, vi har taget for givet om det rigtige liv, begynder at krakelere? I dette personlige blogindlæg skriver jeg om, hvad narrativ terapi har betydet for mit syn på identitet, agency, livsvalg og mit arbejde som psykolog – og om spørgsmålet, der blev ved med at vende tilbage: Hvordan har jeg egentlig selv lyst til at leve?

Hvad gør vi, når vi mærker, hvad vi længes efter, men endnu ikke ved, hvor vejen fører hen? Om tålmodighed, værdier og modet til at følge det, der kalder - også før vi kender resultatet.

Du behøver ikke have det rigtige arbejde, tjene mange penge, se ud på en bestemt måde eller have styr på hele dit liv, før du må synes, at du er okay. Om selvaccept, samfundets målestokke, drømme og modet til at skabe plads til det, der gør dig levende.

Hvad sker der, når vi giver slip på det, der ikke længere skal fylde – og begynder at passe bedre på det, vi allerede har? Om oprydning, genbrug, relationer, nærvær, årstider og kunsten at dyrke et liv, der føles levende.

Hvad sker der mellem os, når vi tør sige, hvordan vi faktisk har det? Om ærlighed, sårbarhed og den nærhed, der kan opstå, når vi lægger præstationen fra os og lytter til hinanden.

Vi har brug for fortællinger, der skaber sammenhæng i vores liv. Men hvad sker der, når fortællingen om, hvem vi er, bliver så entydig, at andre sider af livet forsvinder ud af syne? Om identitet, relationer, arbejdsliv, kreativitet – og om at give mere plads til det, der betyder noget.

Hvordan kan vi forstå vores historie uden at lade én fortælling definere, hvem vi er? Med afsæt i narrativ terapi undersøger jeg, hvordan erindringer, betydningsfulde relationer og vores egne handlinger kan åbne for flere perspektiver på livet. Om ensomhed, længsler og det håb, der kan opstå, når vi spørger: Hvad mere er sandt?

Man kan savne et menneske uden at ønske relationen tilbage. Sørge over den fremtid, man forestillede sig, og samtidig længes efter et andet liv. Om sorg, ensomhed og de små skridt, vi kan tage hen imod det, der betyder noget for os – også når det nye endnu føles fremmed.

Hvad sker der, når vi begynder at spørge mindre til, hvordan et rigtigt liv burde se ud – og mere til, hvad der faktisk gør os levende? Om motivation, livsenergi, kulturelle normer og de fortællinger, vi bruger til at måle vores liv med.

Hvad betyder egentlig mest, når vi ser tilbage på vores liv? Om hospicepatienters fortællinger, livsfortrydelser, penge, status, drømme – og det mærkelige faktum, at den tid, vi bruger hver dag, langsomt bliver til vores liv.

Hvad sker der, hvis vi holder op med straks at forsøge at løse det, vi føler? Om meditation, selvmedfølelse og det lille mellemrum, der kan opstå mellem en følelse og vores handling på den.

Hvad kræver det egentlig at følge en tanke helt til ende? Med Virginia Woolfs A Room of One’s Own som udgangspunkt undersøger jeg kvinders adgang til fordybelse – og hvordan mental load, tilgængelighed, afbrydelser, dårlig samvittighed og vores egne fortællinger kan stå mellem os og den lange tanke.

Vi kan tale, grine og dele vores tanker med hinanden. Men vi kan også sidde stille på en sofa, gå uden et bestemt mål, meditere blandt andre eller bevæge os sammen på en yogamåtte. Med afsæt i hot yoga, vandring og psykologisk forskning undersøger jeg de former for samvær, hvor forbindelsen ikke hele tiden behøver at blive skabt – hvor vi nogle gange bare kan vende os mod verden sammen og følges.

Hvad nu hvis det modsatte af ensomhed ikke er selskab, men forbundethed? Om værdien af alenetid, behovet for at være utilgængelig – og hvordan kunst, film og fortællinger kan lade os være alene i godt selskab.

Måske forsøger vi nogle gange at blive perfekte for at sikre os kærlighed. Men hvad nu, hvis forsøget på aldrig at være forkert samtidig gør det sværere at komme tæt på hinanden? Om Winnicott, perfektionisme og kærligheden mellem uperfekte mennesker.

Hvornår har du sidst lavet ingenting? Ikke mediteret, lyttet til en podcast eller gået en tur for at få skridt – men bare lavet ingenting. Om pauser, restitution og det lille mellemrum, hvor vi måske kan høre os selv igen.

Hvad sker der, når vi holder op med at forsøge at kontrollere udfaldet? Om Hartmut Rosas resonansbegreb, selvaccept, vores trang til at redde andre – og om at turde lade verden svare.