Når vi dæmper glæden
Glæde er en af de følelser, de fleste af os længes efter. Men paradoksalt nok kan den også være en af de sværeste følelser at være i.
Måske kender du det.
Noget godt sker. Du bliver forelsket. Du får et nyt arbejde. Du mærker en ro, du ikke har følt længe. Eller måske opdager du pludselig, at livet føles lettere, end det gjorde for nogle måneder siden.
Og næsten samtidig melder en anden stemme sig.
"Det varer sikkert ikke."
"Der sker nok snart noget."
"Jeg skal passe på ikke at glæde mig for meget."
Glæden bliver ledsaget af bekymringer.
Når glæden vækker bekymringerne
Forsker og forfatter Brené Brown beskriver dette fænomen som foreboding joy – et begreb, hun bruger om vores tendens til at dæmpe glæden ved at forestille os alt det, der kan gå galt.
Hun peger på, at glæde ofte gør os sårbare. Ikke fordi glæde er farlig, men fordi den viser os, hvad der betyder noget.
Når vi elsker, håber eller drømmer, bliver vi samtidig bevidste om, at vi kan miste.
Måske er det ikke glæden, vi er bange for. Måske er vi bange for at miste det, glæden fortæller os er vigtigt.
Og måske er det netop derfor, bekymringerne dukker op.
Ikke for at ødelægge glæden.
Men for at beskytte os mod en smerte, der endnu ikke er sket.
Når vi dæmper glæden
Ny forskning peger på, at mange mennesker – ofte helt ubevidst – kommer til at dæmpe deres glæde.
Vi fortæller os selv:
"Jeg fortjener det ikke."
"Det varer nok ikke ved."
"Der sker sikkert snart noget."
Bekymringerne kan give en oplevelse af kontrol.
Men måske kommer de samtidig til at tage os væk fra det øjeblik, vi faktisk står i.
For vi kan ikke bekymre os fri af sorg.
Lige så lidt som vi kan kontrollere os til et liv uden tab.
Fantasi er ikke problemet
Bekymringer og håb har faktisk noget til fælles. Begge udspringer af vores evne til at forestille os noget, der endnu ikke er sket.
Fantasien er en af menneskets mest kreative evner. Den gør os i stand til at drømme, håbe og forestille os nye muligheder. Den hjælper os med at skabe billeder af det liv, vi længes efter.
Men den samme fantasi kan også skabe historier om alt det, der kan gå galt.
Fra et narrativt perspektiv bliver spørgsmålet derfor ikke, hvordan vi slipper af med fantasien.
Men hvordan vi forholder os til de fortællinger, den skaber.
Vi behøver ikke tro på enhver katastrofefortælling, vores bekymringer producerer.
Ligesom vi heller ikke behøver at handle på enhver romantisk eller håbefuld fantasi.
Måske er fantasien ikke noget, vi skal bekæmpe. Måske er den noget, vi skal blive nysgerrige på.
For vores dagdrømme fortæller ofte noget om vores håb, længsler og værdier. De peger på det liv, vi ønsker at bevæge os hen imod.
Vores bekymringer fortæller ofte noget om det, vi er bange for at miste.
Begge dele fortæller os noget om, hvad der betyder noget.
Kroppen husker også
Bekymringer foregår ikke kun i tankerne.
De mærkes også i kroppen.
Skuldrene spænder op. Åndedrættet bliver kortere. Hjertet slår hurtigere. Kroppen gør sig klar til fare – også når bekymringerne udspringer af de fortællinger, vores fantasi skaber.
Derfor er det ikke altid nok at forsøge at tænke anderledes.
Nogle gange har kroppen også brug for hjælp til at finde ro.
Et par rolige vejrtrækninger.
En gåtur.
Yoga.
En stund i naturen.
Ikke fordi bevægelse eller nærvær fjerner bekymringerne.
Men fordi kroppen også har brug for at mærke, at den godt må være til stede i det, der er godt lige nu.
At give glæden lidt mere plads
Måske handler det ikke om at slippe af med bekymringer.
Måske handler det om at opdage, hvornår de begynder at overdøve glæden.
Fra et narrativt perspektiv bliver spørgsmålet måske heller ikke, om vores bekymringer eller dagdrømme er sande.
Måske er spørgsmålet snarere, hvilke fortællinger vi ønsker skal have størst indflydelse på vores liv.
For vores dagdrømme fortæller ofte noget om vores håb, længsler og værdier. De peger på det liv, vi ønsker at bevæge os hen imod.
Vores bekymringer fortæller ofte noget om det, vi er bange for at miste.
Begge dele er menneskelige.
Begge dele fortjener vores nysgerrighed.
Men ingen af dem behøver alene at definere den historie, vi fortæller om vores liv.
Måske er glæde ikke en følelse, vi skal passe på.
Måske er glæde en følelse, vi skal øve os i at blive i.
Ikke fordi den lover os, at alt vil vare ved.
Men fordi glæden – ligesom bekymringen – fortæller os noget vigtigt om det, der betyder mest.
Referencer
Brown, B. (2012). Daring Greatly: How the Courage to Be Vulnerable Transforms the Way We Live, Love, Parent, and Lead. Gotham Books.
Brown, B. (2021). Atlas of the Heart: Mapping Meaningful Connection and the Language of Human Experience. Random House.
Madigan, S. (2019). Narrative Therapy. American Psychological Association.
Sun, X., Chen, Y., et al. (2025). When Joy Feels Wrong: Identifying Key Dampening Features Predicting Depressive Symptoms Using Machine Learning and Network Analysis.
Har du lyst til at udforske din egen fortælling?
Hvis dette indlæg har sat tanker i gang, tilbyder jeg narrative samtaler til kvinder.
Sammen undersøger vi de fortællinger, der former dit liv – og skaber plads til de historier, du ønsker skal fylde mere.
Du kan læse mere om min tilgang eller booke en samtale på:
