Når vi tør sige sandheden til hinanden

“I don't wanna say I'm not okay”
— Hannes & waterbaby, Stockholmsvy

„Jeg er okay.“

Det er en lille sætning, som kan betyde mange ting. Nogle gange er den sand. Andre gange betyder den: Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal fortælle dig, at jeg ikke er det.

Hvorfor kan ærlighed i parforhold være så svær, selv når vi gerne vil tættere på hinanden? I Stockholmsvy er der både et løfte om at fortælle sandheden og en tøven ved at indrømme, at noget gør ondt. Måske er det netop dét, der gør sangen så genkendelig. Vi kan længes efter ærlighed og samtidig være bange for, hvad den vil gøre ved forholdet.

For hvis jeg fortæller dig, hvordan jeg virkelig har det, hvad sker der så mellem os?

Det, vi mærker, før vi siger noget

Ærlighed begynder ikke altid med en samtale. Nogle gange begynder den med at standse op og spørge sig selv: Hvad er det egentlig, jeg føler lige nu?

Måske siger jeg, at det er helt fint, at du har andre planer, selvom jeg er skuffet. Måske siger jeg, at jeg ikke er vred, fordi jeg endnu ikke ved, om jeg er vred eller ked af det. Og måske holder jeg noget tilbage, fordi jeg er bange for at lyde krævende.

Peter Fenner skriver i Radiant Mind om at lægge mærke til det, der sker i os, også vores vurderinger og reaktioner, uden straks at skulle gøre dem til noget andet. Den tanke synes jeg er hjælpsom i kærlighed. Hvis jeg kan blive et øjeblik ved min egen oplevelse, får jeg måske lettere ved at sige noget mere præcist end „det er fint“.

„Jeg havde faktisk glædet mig til at være sammen med dig, så jeg blev skuffet, da planerne ændrede sig.“

Nu kan den anden møde mig dér, hvor jeg faktisk er.

Når sandheden bringer os tættere på hinanden

Vi tænker måske på ærlighed som noget, der kan skabe konflikt. Og det kan den. En ærlig samtale kan gøre os usikre, fordi vi ikke ved, hvordan den anden vil reagere.

Men der kan også ske noget andet. Når jeg tør fortælle dig noget, jeg kunne have skjult, får du mulighed for at forstå mig bedre. Når du lytter og fortæller, hvordan det er for dig, får jeg mulighed for at forstå dig. Vi står ikke længere hver for sig med vores gætterier om, hvad den anden tænker og føler.

Psykologisk forskning i nærhed peger på, at det at dele personlige følelser og opleve den anden som forstående hænger sammen med følelsen af intimitet. I et studie var det at dele følelser en stærkere indikator for nærhed end blot at udveksle oplysninger om sig selv. Det giver mening: Der er forskel på, at du ved, hvad jeg lavede i går, og at du ved, hvordan jeg havde det.

Det er sådan, ærlighed kan skabe nærhed. Ikke fordi vi nødvendigvis bliver enige eller får løst det hele med det samme, men fordi vi tør være til stede sammen i det, der er svært. Vi får en oplevelse af: Du kender lidt mere af mig nu, og du er her stadig.

Hvem har lært os, hvad vi må sige?

Det kan lyde enkelt: Vær ærlig over for den, du elsker. Men vi taler aldrig helt frit. Vi lever i en tid, hvor vi ofte mødes af krav om at præstere, udvikle os og have styr på vores liv. Også i kærligheden kan vi komme til at føle, at vi skal være den overskudsagtige og attraktive udgave af os selv.

Set fra et narrativt perspektiv er det værd at være nysgerrig på de fortællinger, vi har fået med os. Hvad har jeg lært om at være en „god“ kæreste? At jeg ikke må fylde for meget? At jeg skal kunne klare mig selv? At tvivl betyder, at der er noget galt med forholdet?

Sådanne forestillinger har magt. De kan få os til at tie om noget vigtigt, længe før vi overhovedet har besluttet os for at holde det skjult. Vi siger måske „det er fint“, fordi vi ikke vil være besværlige. Eller vi skjuler, at vi har brug for nærhed, fordi vi gerne vil fremstå selvstændige.

Hos digteren Inger Christensen findes en anden måde at tænke frihed på: som noget, der også kan tage form i samvær mellem mennesker. Den tanke åbner for et spørgsmål her: Hvad hvis frihed i et parforhold også er at kunne lægge præstationen fra sig? At vi ikke behøver spille rollen som den perfekte partner, men kan mødes som mennesker, der ikke altid ved, hvad de skal gøre, og som gerne vil forstå hinanden.

Måske er det også derfor, ærlighed kan føles som en modvægt til fremmedgørelse. Den giver os mulighed for at blive set, som vi er, og mærke, at vi hører til hos hinanden.

At sige sin sandhed og lytte til den andens

Man behøver ikke være enig for at lytte. Et svar som „det vidste jeg ikke, du havde det sådan med“ kan åbne en samtale, selv når man ser forskelligt på det, der skete.

Og hvis man selv er den, der fortæller noget svært, kan det hjælpe at huske, at ens følelse er virkelig, uden at ens fortolkning nødvendigvis er hele sandheden. Der er forskel på „jeg følte mig alene i går“ og „du er aldrig der for mig“. Den første sætning inviterer den anden ind i min oplevelse. Den anden kan gøre det sværere at komme tæt på hinanden.

Ærlighed er derfor ikke bare modet til at tale. Det er også villigheden til at være nysgerrig, når den anden fortæller noget, jeg ikke havde forventet.

Plads til det, der er sandt

Ærlighed betyder ikke, at enhver tanke skal siges højt i samme øjeblik, den opstår. Vi kan have brug for tid til at forstå os selv. Vi kan vælge vores ord med omtanke. Og vi kan tage ansvar for, hvordan vi siger noget, der er svært at høre.

Men hvis vi igen og igen siger „det er okay“, når det ikke er det, kan afstanden vokse mellem os. Den anden får ikke mulighed for at kende det, vi faktisk står i. Vi kan komme til at føle os alene med noget, vi aldrig helt har vist frem.

Måske er sandhed i et parforhold derfor sjældent én stor afslørende samtale. Måske er den snarere de små øjeblikke, hvor vi tør rette os selv:

„Jeg sagde før, at det var fint. Jeg tror faktisk, jeg blev ked af det.“

Det kræver mod at sige. Og det kræver noget af den anden at blive og lytte. Men når begge dele lykkes, kan der opstå den særlige følelse af samhørighed, som kommer af at være kendt af et andet menneske.

Vi kan ikke love hinanden, at ærlighed altid føles let. Vi kan forsøge at skabe et forhold, hvor der er plads til den, fordi vi gerne vil være tæt på hinanden, også når det, vi føler, er svært at sige.

Vil du undersøge dine egne fortællinger om kærlighed?

I mine narrative samtaler for kvinder er der plads til at undersøge relationer, behov og de forestillinger, der kan gøre det svært at mærke eller sige, hvad der er vigtigt for dig. Du kan komme, uanset om du er i et parforhold, på vej ud af et eller forsøger at forstå dine erfaringer med kærlighed.

Læs mere om samtalerne på emilieassentoft.com

Referencer og inspiration

Forrige
Forrige

At passe sin have – om oprydning, livsglæde og et mere bæredygtigt liv

Næste
Næste

Hvad mister vi, når fortællingen om, hvem vi er, bliver for smal?