Hvad drømte du sidst?

Om drømme, agens og det poetiske liv

Hvad drømte du sidst?

Måske vågnede du i morges med en drøm, der stadig sad i kroppen. Et mærkeligt hus. Et menneske, du ikke har set i årevis. Et dyr. Et badekar fyldt med jord og alger.

Eller måske var der kun en stemning tilbage.

Og så gik du videre.

Op. Telefonen. Kaffe. Arbejde. Beskeder.

Det, der for få minutter siden føltes levende og måske endda vigtigt, begyndte langsomt at forsvinde.

Men hvad sker der, hvis vi ikke går videre med det samme?

Hvis vi bliver ved billedet lidt længere?

At blive ved drømmen

Carl Gustav Jung beskæftigede sig med drømme gennem en stor del af sit professionelle liv. Et centralt begreb blev drømmens kompenserende funktion: tanken om, at drømmen kan bringe perspektiver frem, som supplerer eller udfordrer vores bevidste position.

Men Jungs forståelse udviklede sig. I hans senere arbejde blev han mere forsigtig med faste regler for, hvad drømme betyder, og mere optaget af den enkelte drøm og den enkelte drømmers kontekst. Fortolkning skulle ikke blot være en teori, som eksperten lagde ned over et andet menneskes drøm.

Jeg holder især af en tanke hos den sene Jung: at vi kan bære en drøm med os og vende tilbage til den igen og igen.

Måske behøver vi ikke altid at løse drømmen.

Måske kan vi begynde med at leve lidt sammen med den.

Hvad gjorde du i drømmen?

Det er her, jeg synes, Jungs drømmesyn bliver interessant at sætte sammen med et narrativt perspektiv.

Den narrative terapeut Ron Findlay peger på, at drømmeren let kan blive placeret i en passiv position. Først sker drømmen for mennesket. Derefter fortæller en ekspert mennesket, hvad drømmen betyder.

Et narrativt blik inviterer derfor til et andet spørgsmål.

Ikke kun:

Hvad skete der med dig i drømmen?

Men også:

Hvad gjorde du?

Løb du væk? Blev du stående? Ledte du efter nogen? Sagde du fra? Forsøgte du at beskytte noget? Gik du tættere på noget, selvom det skræmte dig?

Findlay foreslår netop at undersøge drømmerens responser og initiativer og derfra blive nysgerrig på de intentioner og værdier, der måske kommer til syne.

Drømmeren er altså ikke kun en figur, som drømmen handler med.

Drømmeren handler også i drømmen.

Et badekar med jord og alger

Forestil dig, at du drømmer om et badekar fyldt med jord, vand og alger.

Du synes, det ser ulækkert ud og har ikke lyst til at gå ned i det.

Men samtidig mærker du en mærkelig tiltrækning.

Et jungiansk inspireret blik kunne invitere os til at blive ved billedet: Hvad forbinder du med vandet? Jorden? Hvad vækker billedet i dig? Hvilke erfaringer eller fortællinger forbinder du med det?

Det narrative blik kan samtidig spørge:

Hvad gjorde du ved badekarret?

Hvad fik dig til at holde dig tilbage? Hvad trak alligevel i dig? Hvis din reaktion fortæller noget om det, du forsøger at beskytte eller nærme dig, hvad kunne det så være?

Her synes jeg, de to perspektiver kan noget forskelligt og samtidig supplere hinanden:

Jung kan hjælpe os med ikke at reducere drømmen. Det narrative perspektiv kan hjælpe os med ikke at reducere drømmeren.

Vi drømmer ikke kun i REM-søvnen

Moderne drømmeforskning komplicerer samtidig den gamle forestilling om REM som selve “drømmesøvnen”.

Vi kan drømme både under REM- og NREM-søvn. Der findes forskelle i drømmenes typiske karakter, men de er mindre entydige, end man tidligere antog.

Forskningen giver derfor ikke belæg for at sige, at REM-søvnen er en direkte vej ned i “det ubevidste” i jungiansk forstand.

Til gengæld peger forskningen på forbindelser mellem vores vågne liv og vores drømmeliv. Personligt og følelsesmæssigt betydningsfulde erfaringer kan finde vej ind i vores drømme, og forskere undersøger blandt andet forbindelser mellem drømme, hukommelse og emotionel bearbejdning.

Drømmen behøver altså ikke være et hemmeligt brev fra det ubevidste, der venter på at blive afkodet.

Men måske er den stadig værd at lytte til.

Dagdrømmen og det indre liv

Og det indre billedliv stopper jo ikke, når vi vågner.

Vi fantaserer. Genbesøger fortiden. Forestiller os samtaler, der aldrig har fundet sted. Ser fremtidige liv for os. Lader tankerne glide væk fra det, vi egentlig var i gang med.

Psykologen Jerome Singer beskrev blandt andet positive constructive daydreaming: dagdrømmeri præget af legende og ønskebårne billeder, kreativ tænkning og forestillinger om fremtiden. Senere forskning har blandt andet forbundet konstruktivt dagdrømmeri med fremtidsplanlægning, kreativ inkubation og problemløsning.

Noget andet ved forskningen interesserer mig mindst lige så meget.

Når dagdrømmeri vurderes ud fra ydre mål som koncentration, hastighed og præstation, kommer det let til at fremstå som en forstyrrelse. Men forskningen i konstruktiv indre refleksion peger også på betydningen af den indadvendte opmærksomhed for blandt andet perspektivtagning, emotionel forståelse og det at skabe personlig mening af vores erfaringer og relationer.

Måske er spørgsmålet derfor ikke kun, hvad det koster os at dagdrømme.

Måske kan vi også spørge, hvad vi mister, hvis der ikke længere er plads til det.

En lille modbevægelse

Vi lever i en tid, hvor meget af vores opmærksomhed er rettet mod det næste.

Den næste besked. Den næste opgave. Det næste møde. Den næste notifikation.

Og måske risikerer vi også at begynde at vurdere vores indre liv efter de samme kriterier:

Kan det bruges? Er det produktivt? Fører det til noget?

Drømmen passer dårligt ind i den logik.

Den kan være mærkelig, upraktisk, langsom og flertydig.

Den giver sjældent et executive summary.

Jeg tror, der kan være en værdi i at give vores drømme og dagdrømme mere plads. Ikke kun fordi de måske kan fortælle os noget om os selv, men fordi det kan være en mere poetisk og sjælelig måde at være i vores eget liv på.

Ikke sjælelig som en påstand om noget overnaturligt, men som en måde at give plads til billeder, fantasi, associationer, symboler og længsler — alt det, der ikke altid lader sig reducere til det rationelle eller umiddelbart nyttige.

Et hus fra en drøm kan følge os gennem dagen.

En sang kan åbne en erindring.

En dagdrøm kan gøre os nysgerrige på en længsel.

Et badekar med alger kan få lov at være et badekar med alger, uden at vi straks behøver vide hvorfor.

Måske kan det i et accelereret liv være en lille modbevægelse:

at lade noget være betydningsfuldt, før vi ved, hvad det betyder.

Hvad drømte du sidst?

Prøv, hvis du har lyst, at tænke på den seneste drøm, du kan huske.

Du behøver ikke huske hele fortællingen. Måske er der bare et menneske, et sted, en farve, en stemning eller et billede tilbage.

Hvilket billede står tydeligst?

Hvilke associationer får du til det?

Hvad skete der med dig?

Og:

Hvad gjorde du selv?

Forsøgte du at komme tættere på noget eller længere væk? Ledte du efter nogen? Beskyttede du noget? Var der noget, du både havde lyst til og ikke havde lyst til?

Hvis din handling siger noget om det, der betyder noget for dig, hvad kunne det så være?

Der behøver ikke komme et svar.

Måske er det nok, at der opstår et spørgsmål.

Og måske kan du tage billedet lidt med dig.

Ikke nødvendigvis for at forstå det.

Men for at se, hvad der sker, hvis du bliver ved det lidt længere.

At dagdrømme.

At fantasere.

At give det indre liv plads.

Ikke for at blive mere effektiv.

Men måske bare for at leve en lille smule mere poetisk.

Kilder

Findlay, R. (2016). Narrative dream analysis? Towards a narrative therapy response to acknowledging people’s responses in dreams. The International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 3.

Zhu, C. (2013). Jung on the Nature and Interpretation of Dreams: A Developmental Delineation with Cognitive Neuroscientific Responses. Behavioral Sciences, 3, 662–675.

Scarpelli, S., Alfonsi, V., Gorgoni, M. & De Gennaro, L. (2022). What about dreams? State of the art and open questions. Journal of Sleep Research, 31, e13609.

McMillan, R. L., Kaufman, S. B. & Singer, J. L. (2013). Ode to positive constructive daydreaming. Frontiers in Psychology, 4, 626.

Narrative samtaler

I narrative samtaler er jeg optaget af de historier, billeder, værdier og erfaringer, der allerede findes i et menneskes liv — også dem, som endnu ikke har fået særlig mange ord.

Hvis du er nysgerrig på en samtale, kan du læse mere om mine narrative samtaler eller kontakte mig via hjemmesiden.